Fællesområder


Internet i Foreningen

Vi har en fælles internetforbindelse i foreningen, som er hurtig og meget billig. Men når vi er fælles om netadgangen, kræver det også nogle fælles spilleregler, som må overholdes (se vores Netetikette). Der er opsat trådløst internet i gården, som kan bruges af alle i foreningen. Kodeordet står nederst i alle betyrelses referater.

Kabel-TV

Vi modtager TV-signal via lyslederkabel fra Østerbro Antenneforening. Du kan tilmelde dig den programpakke, som du ønsker direkte hos dem. Hvis du oplever problemer med signalet, skal du først undersøge drifts status på Østerbro Antenneforenings hjemmeside, og evt henvende direkte til dem eller til bestyrelsen.

Gården

Vi har en dejlig gård, hvor der bliver grillet og hygget sommeren igennem. Der er havemøbler og to store Weber-grill til fri afbenyttelse. Desuden er der en legeplads til børnene med sandkasse, hule, klatrenet og gynger. I gården har vi også cykelparkering og affaldscontainerne under et halvtag. Af hensyn til andre beboere må der ikke støjes efter kl. 22.00 i gården på aftener op til en hverdag. Vi har to dygtige gartnere, der løbende kommer og vedligeholder græsset og planterne.

11-1024x682IMG_3240

IMG_3243

Sommerfest og arbejdsdag

Hver sommer afholder foreningen en kombineret arbejdsdag og sommerfest, hvor vi begynder med morgenmad nede i gården og dagen igennem ordner forskellige opgaver, der skal laves en gang om året. Samtidig kan nye beboere lære de gamle at kende. Der spilles ofte backgammon, fodbold i Fælledparken, og om aftenen afslutter vi med stor middag og fest.

Affald

IMG_3238

I skuret i gården finder du affaldscontainere til almindeligt husholdsaffald. Der er desuden beholdere til flasker, batterier, hård plast, metal, elektronik, papir og pap – alt sammen til glæde for miljøet. Der bliver afhentet stor-skrald nogle gange om året. Beboerne får besked forud for afhentning af storskrald. Den 1. tirsdag i måneden kl. 16-17 kan miljøaffald afleveres til miljøbilen, som holder ved Bryggervangen Supermarked. Se også Københavns kommunes affaldsguide. Den nærmeste genbrugs station ligger i 5 minutters cykel afstand fra foreningen.

Cykler

Vi har både en stor cykelkælder og et cykelskur med stativer i gården. Selvom cykelskuret er stort, er det ikke stort nok til alle cykler. Brug derfor kælderen, som ligger under Sankt Kjelds Gade 19 med adgang fra gården, til cykler, du ikke bruger så ofte. Cykler må ikke stå på gaden og i gården skal cyklerne stå i stativerne.

Vaskekælder

Der er vaskeri under Australiensvej 37 med indgang fra gården. Portnøglen passer til døren. Der er to vaskemaskiner, tørretumbler og strygerulle, som kan benyttes af alle beboere. Du skal bruge en vaskebrik, og du bestiller vasketid på maskinerne eller via nettet på www.e-vaskeri.dk. Se Regler for vaskeri for at bruge vaskeriet. Hvis du mister din vaskebrik kan du købe en ny hos vores vicevært.

Tørrerum

Der er tørrerum under Ourøgade 24 med adgang fra gården. Portnøglen passer til døren.

Værksted

Foreningen har et lille værksted under Skt Kjeldsgade 21. Der er direkte adgang til det fra nedgangen i hjørnet af gården. Portnøglen passer til døren.